I flere hundrede år var bogtryk den måde, tekst blev trykt på. I dag er det et nicheområde – men et levende et. Bryllupsinvitationer, visitkort, plakater og kunsttryk fremstilles stadig med letterpress, fordi resultatet har en dybde og en taktil kvalitet, som moderne trykmetoder ikke kan efterligne. Her er en introduktion til teknikken.
Hvad er letterpress?
Letterpress er den engelske betegnelse for bogtryk, en form for højtryk. Princippet er enkelt: De dele af trykformen, der skal afsætte farve, er hævet over resten. Farven rulles på de hævede flader, og papiret presses mod dem. Det er samme princip som et stempel.
Til sammenligning er offsettryk et fladtryk, hvor de trykkende og ikke-trykkende områder ligger i samme plan og adskilles kemisk. Læs mere om moderne metoder i tryk-teknikker.
Lidt historie
Højtryk med træblokke kendes fra Østasien længe før den europæiske bogtrykkerkunst. I Europa blev bogtrykket med løse, støbte metaltyper udviklet i midten af 1400-tallet og forbindes især med Johannes Gutenberg i Mainz. Teknikken spredte sig hurtigt og var i århundreder grundlaget for bøger, aviser og tryksager af alle slags.
I løbet af 1900-tallet blev bogtrykket gradvist fortrængt af offsettryk, som var hurtigere og bedre til billeder. Mange gamle presser blev skrottet, mens andre endte hos entusiaster, skoler og museer. Siden er letterpress vendt tilbage som et håndværk, der vælges netop for sit særlige udtryk.
Sådan virker letterpress i dag
Trykformen
Traditionelt sættes teksten med løse typer af bly eller træ, bogstav for bogstav, og låses fast i en ramme. Det kræver både typer, tid og erfaring.
I dag bruges ofte polymerplader: En lysfølsom plastplade belyses gennem en film eller udskrift af det digitale design, og de ubelyste områder vaskes væk. Tilbage står motivet i relief. Det betyder, at et design lavet på computer – med vilkårlige skrifter og grafik – kan trykkes med letterpress.
Presserne
Der findes flere typer:
- Digeltrykpresser, hvor papiret presses mod en flad trykform af en anden flad plade. Mange værksteder bruger ældre, automatiske digeltrykpresser til visitkort og kort.
- Cylinderpresser, hvor papiret føres rundt om en cylinder hen over trykformen.
- Prøvetrykpresser, oprindeligt brugt til korrektur, som i dag er populære til plakater og kunsttryk.
Hver farve trykkes for sig, med separat plade og separat gennemløb. Derfor er letterpress oftest i én eller få farver.
Indtrykket – den karakteristiske dybde
Det, mange i dag forbinder med letterpress, er det dybe indtryk: Bogstaverne er presset synligt ned i papiret, så man kan mærke dem med fingeren. Historisk var målet faktisk det modsatte – en dygtig bogtrykker skulle afsætte farven med et let kys, så papiret ikke blev deformeret og kunne trykkes på begge sider.
Den moderne smag for dybt indtryk kræver tykt, blødt papir. Ved meget dybt tryk kan man som regel ikke trykke på bagsiden samme sted, fordi indtrykket ses som relief på den anden side. Nogle løser det ved at bruge sammenlaminerede, ekstra tykke kartoner.
Papiret
Letterpress fungerer bedst på ubestrøget, blødt og kraftigt papir, fx bomuldspapir eller papir med højt bomuldsindhold. Det tager imod indtrykket og giver en fløjlsagtig overflade. Glat, bestrøget papir er mindre velegnet. Læs mere om papirtyper i papir-guiden.
Sådan designer du til letterpress
Letterpress belønner enkelhed. Nogle råd:
- Tænk i spotfarver. Hver farve er en separat plade og et separat tryk. Farverne blandes som spotfarver – se Pantone vs. CMYK.
- Undgå store, massive flader. Store flader bliver ofte ujævne ("salt-og-peber"-effekt) og presser ikke dybt. Nogle synes, det er charmerende – men forvent det.
- Undgå meget fine detaljer. Ekstremt tynde streger og meget små skrifter kan lukke til eller forsvinde. Spørg værkstedet om minimumsstørrelser.
- Hold afstand mellem farver. Præcis passer mellem farver er sværere end i offset; design med lidt luft eller bevidst overlap.
- Lever vektorfiler. Plader laves ud fra rene, sorte vektorfiler – én fil pr. farve.
- Bed om en prøve af papiret, og se tidligere opgaver fra værkstedet.
Hvornår giver letterpress mening?
Letterpress er dyrere og langsommere end digitaltryk og offset, især i små oplag, fordi der skal laves plader, og hver farve kræver et ekstra gennemløb. Til gengæld er resultatet unikt. Det passer godt til:
- invitationer og kort til særlige begivenheder
- visitkort, der skal gøre indtryk – se visitkort-guiden
- brevpapir og kort til personligt brug
- plakater og kunsttryk i små oplag
Til informationsmateriale, store oplag eller fotos er andre metoder et bedre valg.
Kort sagt
Letterpress er højtryk: farven afsættes fra hævede flader, og papiret presses mod dem. Med polymerplader kan digitale designs i dag trykkes på gamle presser, og det dybe indtryk på blødt bomuldspapir giver en taktil kvalitet, som er svær at opnå på anden vis. Design enkelt, i få spotfarver, og tal med værkstedet før du går i gang.