En god trykfil er den hurtigste vej til et godt resultat. De fleste forsinkelser hos trykkerier skyldes filer, der mangler bleed, har skrifter, der ikke er indlejret, eller billeder i for lav opløsning. Her er de begreber, du skal kende.
Hvorfor PDF?
PDF er standardformatet til tryk, fordi filen samler alt i én pakke: tekst, skrifter, billeder, vektorgrafik og sidestørrelse. Til tryk bruger man ofte en af de særlige PDF/X-standarder (ISO 15930), som er en begrænset udgave af PDF, hvor alt, der kan give problemer i trykken, er udelukket.
| Variant | Kendetegn |
|---|---|
| PDF/X-1a | Kun CMYK og spotfarver; ingen gennemsigtighed – alt er "fladet ud". |
| PDF/X-3 | Tillader farvestyret RGB med profil. |
| PDF/X-4 | Bevarer gennemsigtighed og lag; anbefales af mange trykkerier i dag. |
Hvilken variant du skal bruge, står i trykkeriets specifikationer. Vælg ikke selv "Mindste filstørrelse" – det komprimerer billederne hårdt og er beregnet til skærm.
Bleed og beskæringsmærker
Trykkerier skærer ikke på den tiende del af en millimeter. Hvis dit motiv har farve eller billeder helt ud til kanten, skal de fortsætte et stykke ud over det færdige format. Det kaldes bleed (på dansk også beskæringstillæg eller udfald).
- Et typisk krav er 3 mm bleed på alle sider, men nogle trykkerier vil have mere – især til bøger og storformat.
- Et A4-ark med 3 mm bleed skal derfor eksporteres som 216 × 303 mm.
- Beskæringsmærker (skæremærker) er små streger uden for formatet, der viser, hvor der skal skæres.
Lige så vigtigt er sikkerhedsmargen på den indvendige side: Hold tekst og logoer mindst nogle millimeter fra skærekanten, så de ikke bliver skåret af eller ser klemt ud. Læs den detaljerede tjekliste i trykklar PDF.
Opløsning
Billeder til tryk måles i ppi (pixels per inch) i den størrelse, de faktisk trykkes i.
- 300 ppi er den gængse tommelfingerregel for tryk, der ses på armslængde.
- Et billede på 1200 × 900 pixels kan altså trykkes i ca. 10 × 7,6 cm ved 300 ppi.
- At "skalere op" i et billedprogram skaber ikke flere detaljer – det gør kun billedet større og blødere.
- Til storformat kan lavere opløsning være nok, fordi man ser det på afstand.
Logoer og tekst bør være vektorgrafik, som kan skaleres uden at miste skarphed.
CMYK vs. RGB
RGB (rød, grøn, blå) er additive farver: Skærme blander lys, og jo mere lys, jo hvidere. CMYK (cyan, magenta, gul og sort – key) er subtraktive farver: Farven lægges på papiret og "trækker" lys fra.
Konsekvensen er, at RGB kan vise farver, som CMYK ikke kan gengive – især meget klare grønne, blå og orange nuancer. Når en fil konverteres til CMYK, bliver disse farver dæmpet.
Farveprofiler
En farveprofil (ICC-profil) beskriver, hvordan farverne opfører sig på et bestemt papir og en bestemt trykmetode. Til europæisk offsettryk bruges ofte profiler fra FOGRA og ECI, fx:
- Bestrøget papir: PSO Coated v3 (FOGRA51) eller den ældre ISO Coated v2 (FOGRA39).
- Ubestrøget papir: PSO Uncoated v3 (FOGRA52) eller ældre uncoated-profiler.
Brug den profil, trykkeriet beder om. Forkert profil kan give for meget farve på papiret (der bliver mudret) eller for blege billeder.
Rig sort
Ren sort (0/0/0/100) er ideel til brødtekst. Store sorte flader kan derimod se grålige ud, og her bruger man ofte en rig sort, hvor der er tilsat andre farver. Spørg trykkeriet om deres anbefalede blanding og maksimale samlede farvedækning.
Skrifter
- Skrifter skal være indlejret i PDF'en – ellers kan trykkeriet få en anden skrift frem.
- Undgå tynd tekst i flere farver; små forskydninger mellem trykpladerne kan gøre den uskarp.
- Meget lille negativ tekst (hvid på farve) kan "løbe til".
Spotfarver og lak
Hvis du bruger Pantone-farver, lak, folie eller prægning, skal de ligge som separate spotfarver med tydelige navne. Læs mere i Pantone vs. CMYK.
Hurtig tjekliste
- Rigtigt slutformat + bleed
- Billeder i 300 ppi i den trykte størrelse
- CMYK med den rigtige profil (eller farvestyret efter aftale)
- Indlejrede skrifter
- Tekst inden for sikkerhedsmargen
- PDF/X-standard efter trykkeriets ønske
- Bed om korrektur – og læs den