Papiret er den del af en tryksag, man mærker først. Den samme flyer kan føles billig eller eksklusiv alene på grund af papirets tykkelse, stivhed og overflade. Her får du de vigtigste begreber.
Gramvægt – hvad betyder g/m²?
Gramvægt angiver, hvor mange gram én kvadratmeter af papiret vejer. Kopipapir er typisk 80 g/m². Jo højere tallet er, desto kraftigere føles papiret som regel – men gramvægt er ikke det samme som tykkelse. To papirer med samme gramvægt kan have forskellig tykkelse (volumen), fordi fibrene er presset forskelligt.
Typiske intervaller (vejledende):
| Gramvægt | Bruges ofte til |
|---|---|
| 70–100 g/m² | Brevpapir, print, indlæg i kuverter |
| 115–170 g/m² | Flyers, brochurer, magasinsider |
| 200–250 g/m² | Omslag, kraftige foldere, plakater |
| 300–400 g/m² | Visitkort, postkort, invitationer |
Husk at portoen for breve og direct mail afhænger af vægten. Et skift fra 90 til 120 g/m² i et brev på flere ark kan derfor gøre en forsendelse dyrere.
Coated og uncoated papir
Coated (bestrøget) papir
Coated papir har fået et lag bestrygning – typisk af mineraler som kridt eller kaolin – der lukker overfladen. Blækket bliver liggende ovenpå frem for at trænge ind i fibrene, og resultatet er skarpere detaljer og mere mættede farver. Coated papir findes i flere finisher:
- Glossy (blank): høj glans, kraftige farver, kan give genskin.
- Silk/satin: halvmat og let at læse; et populært kompromis.
- Mat: dæmpet overflade uden glans, men stadig god billedgengivelse.
Uncoated (ubestrøget) papir
Uncoated papir har en mere åben overflade, som suger mere blæk. Farverne bliver lidt blødere og mindre mættede, og fotos står ikke helt så skarpt. Til gengæld er det let at skrive på, føles naturligt og er standard for brevpapir og mange bøger.
Forskellen har stor betydning for farverne. Derfor bruger man forskellige farveprofiler til coated og uncoated papir – læs mere under grafiske filer.
Standardformaterne A, B og C
De internationale papirformater er fastlagt i standarden ISO 216. Systemet bygger på et smart princip: Forholdet mellem siderne er 1:√2 (cirka 1:1,414). Når man halverer et ark på den lange led, får man to ark med præcis samme proportioner.
A-serien
A0 har et areal på én kvadratmeter. Hver gang man halverer, stiger tallet med én:
| Format | Mål (mm) |
|---|---|
| A0 | 841 × 1189 |
| A1 | 594 × 841 |
| A2 | 420 × 594 |
| A3 | 297 × 420 |
| A4 | 210 × 297 |
| A5 | 148 × 210 |
| A6 | 105 × 148 |
Fordi A0 vejer det samme som én kvadratmeter, kan man let regne vægt: Et A4-ark er 1/16 m², så 80 g/m²-papir giver et A4-ark på ca. 5 gram.
B-serien
B-formaterne ligger mellem A-formaterne i størrelse (B4 er fx 250 × 353 mm). De bruges blandt andet til plakater, bøger og nogle specialtryksager.
C-serien
C-formaterne bruges især til kuverter og er dimensioneret, så det tilsvarende A-format passer i: Et A4-ark ligger i en C4-kuvert (229 × 324 mm), A5 i C5 (162 × 229 mm) og A6 i C6 (114 × 162 mm). Den lange, smalle DL-kuvert (110 × 220 mm) hører ikke til C-serien, men er standard til A4 foldet i tre. Se mere i artiklen om kuvertformater.
Råark og trykformater
Trykkerier trykker ofte på større ark (fx SRA-formater), som efterfølgende skæres ned. Det giver plads til bleed og beskæringsmærker. Derfor kan det betale sig at holde sig til standardformater: Et usædvanligt format kan betyde mere spild og højere pris.
Sådan vælger du papir
- Hvad skal tryksagen kunne? Skal man skrive på den, skal den holde længe, eller sendes den med posten?
- Hvad skal den udstråle? Mat og uncoated virker ofte roligt og naturligt; glossy virker mere kommercielt.
- Hvor meget billede er der? Mange fotos taler for coated papir.
- Hvad med miljøet? Kig efter miljømærker – se bæredygtig tryk og papir og miljø.
- Bed om en papirprøve. Det er den eneste måde at mærke forskellen på.