Reklametryksager er alt det trykte, der skal skabe opmærksomhed: fra flyeren på disken til plakaten i vinduet og visitkortet i jakkelommen. Fælles for dem er, at de skal fange interesse på få sekunder – og at valget af format, papir og efterbehandling er en del af budskabet.
De mest brugte typer
Flyers
En flyer er et enkelt ark, ofte A5 eller A6, trykt på én eller begge sider. Den er billig, hurtig at lave og god til events, tilbud og lokale kampagner. Typisk papir er 135–170 g/m² bestrøget papir; kraftigere papir giver mere tyngde.
Foldere
En folder er et ark, der er falset én eller flere gange – fx A4 falset til seks sider i DL-format. Folderen giver plads til mere information end en flyer og passer i en standardkuvert eller et brochurestativ. Se falsetyper for de forskellige måder at folde på.
Brochurer og kataloger
En brochure består af flere ark, der er samlet – oftest med rygklammer (hæftning) eller limbinding. Ved klammehæftning skal sidetallet være deleligt med fire. Brochuren bruges, når der er meget indhold: produktkataloger, årsrapporter, programmer. Læs om valget mellem formaterne i flyers vs. brochurer.
Plakater
Plakater trykkes typisk i A3, A2, A1 eller større. Indendørs plakater kan trykkes på almindeligt papir, mens plakater til udendørs brug kræver vejrbestandige materialer eller beskyttelse. Store formater laves ofte som storformatprint – se tryk-teknikker.
Postkort
Postkort i A6 (105 × 148 mm) eller lignende formater bruges både som direct mail, som giveaways og som "leave behind" efter et møde. Bagsiden skal have en mat eller skrivbar overflade, hvis der skal skrives på den.
Visitkort
Det klassiske danske visitkort er 85 × 55 mm, men flere formater er i brug. Visitkortet er en lille tryksag, hvor papir og finish betyder uforholdsmæssigt meget. Læs visitkort-guiden.
Roll-ups og bannere
Til messer og events er roll-ups og bannere standard. De printes i storformat på materialer, der kan rulles uden at krølle eller knække.
Efterbehandling, der gør en forskel
- Laminering (mat, blank eller soft touch) beskytter og giver en særlig følelse – men kan gøre genanvendelse sværere.
- Spotlak: blank lak på udvalgte områder, fx et logo.
- Folietryk: metalfolie i guld, sølv eller farver.
- Prægning: motivet presses op (hochprägung) eller ned (blindprægning er prægning uden farve).
- Stansning: tryksagen skæres i en speciel form, fx afrundede hjørner eller vinduer.
- Rilning: en fordybning, der gør det lettere at folde kraftigt papir pænt.
Sådan planlægger du en reklametryksag
- Hvad er målet? Vil du sælge, informere, invitere eller skabe genkendelse?
- Hvem er modtageren, og hvor møder de tryksagen? På gaden, i postkassen, på en messe?
- Hvad er budskabet i én sætning? Hvis det ikke kan siges kort, skal tryksagen sikkert have flere sider.
- Vælg format og papir, der passer til distributionen – se papir og kuvertering.
- Lav en trykklar fil – se trykklar PDF.
- Tjek reglerne, hvis tryksagen skal sendes med navn og adresse – se direct mail og GDPR.
Typiske fejl
- For meget tekst og for lille skrift.
- Ingen tydelig handling ("Hvad skal læseren gøre nu?").
- Logoer og billeder i for lav opløsning.
- Farver, der er valgt på skærmen uden at tænke på CMYK – se farveafvigelser.
- Datoer og priser, der hurtigt bliver forældede, på en tryksag, der skal holde længe.