Det er en klassisk skuffelse: Den flotte, klare blå på skærmen er blevet mat og lidt grå på papiret. Eller hudtonerne i et foto ser pludselig for røde ud. Farveafvigelser er ikke nødvendigvis en fejl fra trykkeriets side – ofte er de et resultat af fysik, materialer og forventninger. Her er de vigtigste årsager, og hvad du kan gøre for at mindske overraskelserne.
1. Skærmen lyser – papiret reflekterer
En skærm skaber farver ved at udsende lys i rød, grøn og blå (RGB). Papir har intet eget lys; det reflekterer det lys, der falder på det, og blækket filtrerer noget af lyset fra (CMYK). Det er to grundlæggende forskellige måder at lave farver på.
Konsekvensen er, at en skærm kan vise farver, som ikke kan trykkes – især meget mættede, lysende nuancer. Når en RGB-fil konverteres til CMYK, bliver de farver, der ligger uden for trykkets farveområde, flyttet ind til den nærmeste mulige farve. Det er her, den klare blå bliver mere dæmpet.
Hvad du kan gøre: Arbejd i eller kontrollér filen med den CMYK-profil, trykkeriet bruger, og brug "soft proof" i dit billed- eller layoutprogram for at se en simulering af resultatet. Læs mere om CMYK vs. RGB.
2. Skærmen er ikke kalibreret
Selv to skærme ved siden af hinanden viser sjældent farver ens. Lysstyrke, farvetemperatur og panelets kvalitet varierer, og mange skærme er indstillet til at være så lyse og farverige som muligt.
Hvad du kan gøre: Til seriøst grafisk arbejde bør skærmen kalibreres med et måleinstrument og en passende lysstyrke. Selv en kalibreret skærm er dog kun en simulation – den trykte prøve er det, der tæller.
3. Papiret ændrer farven
Papir er ikke neutralt. Det påvirker farven på flere måder:
- Papirets egen farve. Hvidt papir kan være koldt blåligt, neutralt eller varmt cremefarvet. Al farve, du trykker, ligger oven på den tone.
- Overfladen. På bestrøget (coated) papir bliver blækket liggende på overfladen og giver skarpe, mættede farver. På ubestrøget (uncoated) papir trænger blækket ind i fibrene, og farverne bliver mattere og mørkere.
- Optiske blegemidler. Mange hvide papirer indeholder stoffer, der får papiret til at se ekstra hvidt ud i lys med UV-indhold. Det kan få papiret til at se forskelligt ud i dagslys og under lamper.
Hvad du kan gøre: Vælg den farveprofil, der passer til papirtypen, og forvent ikke samme resultat på ubestrøget papir som på glittet. Se papir-guiden for forskellene.
4. Punktforøgelse
I offsettryk og mange andre metoder bliver rasterpunkterne en smule større på papiret end i filen, fordi blækket breder sig. Det kaldes punktforøgelse (på engelsk dot gain eller tone value increase). Effekten er størst på ubestrøget papir og i mellemtonerne, og resultatet er, at billeder kan blive mørkere og tungere end forventet.
Trykkerier og standardiserede farveprofiler tager højde for en forventet punktforøgelse. Det er en af grundene til, at det er vigtigt at bruge den profil, trykkeriet anbefaler, frem for en tilfældig.
5. Forskellige maskiner og teknikker
Digitaltryk og offsettryk bruger forskellige farvestoffer og processer. En tryksag, der først er trykt digitalt og senere genoptrykt i offset, kan derfor have små forskelle. Også to digitalpressere af forskellige mærker kan give forskellige resultater. Læs mere om tryk-teknikker.
Selv på samme maskine kan der være variation: blækmængde, temperatur, luftfugtighed og papirparti spiller ind. Seriøse trykkerier arbejder efter standarder og måler farverne undervejs, men en vis tolerance er uundgåelig.
6. Lyset, du ser i
En farve ser forskellig ud i køligt dagslys, varmt lamplys og under lysstofrør. Grafiske fagfolk vurderer derfor tryk under standardiseret lys (normlys, ofte omtalt som D50), så alle ser det samme.
Et særligt fænomen er metameri: to farver, der ser ens ud under én lyskilde, men forskellige under en anden. Det kan fx ske, når et trykt logo skal matche en malet væg eller et stykke tekstil.
Hvad du kan gøre: Vurdér prøver i godt, neutralt dagslys – ikke ved skrivebordslampen – og aftal med trykkeriet, under hvilke forhold farven skal godkendes.
7. Konvertering og forkerte indstillinger
Mange afvigelser skyldes filen:
- RGB-billeder, der konverteres automatisk med en tilfældig profil.
- Sort tekst, der er sat som RGB-sort og bliver til en blanding af fire farver.
- Spotfarver, der konverteres til CMYK uden at nogen har set resultatet. Se Pantone vs. CMYK.
- Gennemsigtighed og effekter, der fladgøres forkert ved eksport.
Hvad du kan gøre: Brug en PDF/X-forudindstilling, kør preflight og følg vores tjekliste til trykklar PDF.
Sådan minimerer du farveafvigelser
- Spørg trykkeriet om farveprofil og filkrav, før du begynder.
- Soft proof filen i den rigtige profil.
- Bestil et farvebevis (proof) ved vigtige opgaver – især når brandfarver eller produktfotos skal være rigtige.
- Godkend farven på det rigtige papir, hvis det er muligt.
- Angiv faste farveværdier for brandfarver i en designmanual (CMYK og eventuelt Pantone).
- Ved genoptryk: Send en tidligere tryksag med som reference.
Kort sagt
Tryk og skærm laver farver på hver sin måde, og papir, maskine og lys påvirker resultatet. Nogle afvigelser kan du forebygge med den rigtige profil, en ren fil og en trykt prøve; andre er en naturlig tolerance i trykprocessen. Jo tidligere du taler farver med trykkeriet, desto færre overraskelser.