Når en designmanual angiver virksomhedens farve, står der ofte både en CMYK-værdi og et Pantone-nummer. Men hvad er forskellen, og hvornår giver det mening at betale for en ekstra farve i trykken? Her er en praktisk gennemgang.
Sådan virker firfarvetryk (CMYK)
CMYK står for cyan, magenta, yellow og key (sort). I firfarvetryk blandes farverne ikke i en spand. I stedet trykkes de fire farver oven på hinanden som et mønster af små punkter i forskellige størrelser – en såkaldt raster. På afstand smelter punkterne sammen, og øjet opfatter en blandet farve.
Fordelen er, at fire farver kan gengive fotos og et meget stort udvalg af nuancer. Det er derfor standarden for næsten alle tryksager med billeder.
Begrænsningen er, at der findes farver, som CMYK ikke kan ramme, fordi de ligger uden for det, de fire farver tilsammen kan blande sig til. Det gælder især:
- meget mættede orange og røde nuancer
- klare, lysende grønne og violette farver
- nogle dybe blå farver
- metalfarver (guld, sølv, kobber)
- neon- og fluorescerende farver
Sådan virker spotfarver (Pantone)
En spotfarve er en færdigblandet farve, der trykkes som én farve med sin egen trykplade (i offset) eller sin egen tromle. Pantone er det mest udbredte system til at navngive og kommunikere spotfarver: Hver farve har et nummer og en opskrift, så et trykkeri i Danmark og et i Tyskland kan blande den samme farve.
Spotfarver trykkes typisk som massive flader – uden raster – og derfor bliver de jævne, klare og ens fra job til job. Spotfarvens vigtigste fordele er:
- Konsistens. Logoets farve ser ens ud på visitkort, brevpapir og plakat.
- Farver uden for CMYK. Metal, neon og meget mættede nuancer.
- Rene flader. Ingen rasterpunkter i store farvefelter eller tynd tekst.
Coated og uncoated
Pantone-farver angives ofte med et bogstav efter nummeret, fx C for coated (bestrøget papir) og U for uncoated (ubestrøget papir). Det er den samme blæk, men den ser forskellig ud på de to papirtyper, fordi ubestrøget papir suger mere farve og giver en mattere, mørkere virkning. Vælg den variant, der passer til det papir, du faktisk trykker på – og se papir-guiden for forskellen.
Hvornår giver en spotfarve mening?
En spotfarve koster en ekstra trykplade og en ekstra omgang i trykmaskinen (eller en maskine med flere værker). Det giver typisk mening når:
- Brandfarven ikke kan gengives i CMYK. Hvis CMYK-versionen ser mudret eller blødere ud, er det et tegn.
- Der kun skal trykkes få farver. Et brevpapir i sort plus én spotfarve kan være både billigere og pænere end fuld firfarve.
- Der skal metal- eller neoneffekt med.
- Konsistens på tværs af mange tryksager er afgørende, fx emballage og skiltning.
En spotfarve giver sjældent mening, når:
- tryksagen alligevel er fuld af fotos og trykkes i CMYK,
- oplaget er lille og trykkes digitalt (mange digitalpressere arbejder kun med CMYK eller simulerer spotfarver),
- farven ligger fint inden for CMYK-området.
CMYK + spotfarve = fem farver
Man kan godt kombinere. En brochure kan trykkes i fire farver for billederne plus én Pantone-farve for logo og overskrifter – et femfarvetryk. Det giver det bedste fra begge verdener, men koster mere og kræver, at trykkeriet har maskinkapacitet til det.
Typiske fejl i filen
Ubevidste spotfarver. En af de hyppigste fejl er, at en Pantone-farve sniger sig med i filen, fordi den er hentet fra et logo eller en skabelon. Hvis du kun har bestilt firfarvetryk, skal alle spotfarver konverteres til CMYK, før du eksporterer. Ellers risikerer du, at elementer forsvinder eller får en forkert farve.
Den samme farve defineret flere gange. Fx "PANTONE 286 C" og "PANTONE 286 CP" i samme dokument. Det kan give to separate trykplader. Ryd op i farvepaletten.
Forkert forventning til konverteringen. Pantone udgiver selv CMYK-forslag til mange af deres farver, men en konverteret spotfarve vil sjældent se helt ens ud som den rigtige. Kig på resultatet i en trykt prøve, ikke kun på skærmen.
RGB-farver fra web. En farve, der er valgt på en skærm som RGB eller hex-kode, kan ikke altid gengives i tryk. Læs mere om CMYK vs. RGB i grafiske filer.
Sådan sikrer du den rigtige farve
- Brug en fysisk farveguide. Skærme viser farver forskelligt. En trykt Pantone-guide er referencen – og den skal være af nyere dato, da tryk falmer.
- Angiv både CMYK og Pantone i designmanualen, så hver leverandør ved, hvad de skal bruge.
- Bed om et farvebevis (proof) ved vigtige opgaver.
- Accepter små variationer. Papir, maskine og luftfugtighed spiller ind. Læs mere i artiklen om farveafvigelser.
Kort sagt
CMYK blander farver med rasterpunkter og kan gengive fotos og de fleste nuancer. Pantone er færdigblandede spotfarver, som giver ensartede, klare flader og farver uden for CMYK. Brug en spotfarve, når brandfarven kræver det eller tryksagen kun har få farver – og konvertér den til CMYK, når den ikke skal trykkes separat. Tjek altid filen, før den sendes, med vores tjekliste til trykklar PDF.